Din fremtid er ikke en lottokupon

Hvad skal vi leve af fremover? Hvordan kommer arbejdsmarkedet til at se ud i fremtiden? Og hvor er de rigtig fede jobs henne? Det er spørgsmål, man ofte får som fremtidsforsker. En anden klassiker er: ”Vinder jeg i lotto på lørdag?” Så plejer jeg at svare ”nej”. Det er nok den sikreste prognose, jeg nogensinde er kommet med.

En af fordelene ved at være fremtidsforsker er, at man er godt positioneret til at være bagklog. Man kan også sige så meget om fremtiden, at man næsten ikke kan undgå at ramme rigtigt engang imellem. 

Meget fremtidsgætteri har dog karakter af ”selektiv historiefremskrivning”. Man tager udgangspunkt i, hvad der nu optager sindene i dag, det, der fylder eller er nemmeste at hidse sig op over, og fremskriver det på ubestemt tid: ”Der bliver flere og flere ældre”, eller ”samfundet bliver mere individualiseret”, ”AI overtager verden og civilisationen braser sammen”.

Der er intet nemmere end at tage det, der fylder i nuet og få det til at fylde mere i fremtiden. 

Michael Bertelsen nailede den, da hen engang sagde: Hvis trenden med prisoverrækkelser fortsætter, vil alle danskere om føje år have modtaget en pris. 

Selektiv historiefremskrivning er nemt. Men dumt. For den tager ikke højde for, at mennesker også forandrer sig. Man skal aldrig undervurdere den menneskelige hjernes evne til - først at gå apeshitbanananas - og så hurtigt indstille sig på en ny normal hverdag. 

Y2K ved nytårsskiftet 2000 f.eks. Verden var helt oppe at ringe over, at urene på computerne gik i 0. Mon vi så allesammen ville dø? Eller Covid-19 .. egentlig ret epic, at hele verden sad på pause i 18 måneder .. og nu kan vi næsten ikke huske, hvad vi fik tiden til at gå med. 

Jeg havde også helt fortrængt, at der i min barndom var pausefisk i fjernsynet. I Sverige var der måger. Fordi der ikke var flere programmer. Og jeg husker, hvordan vi om søndagen hørte den hyggelige mand fortælle os, hvad resten af ugen ville bringe af underholdning for hele familien. Eller da TV2 kom i 1988. Herrejemeni, nu står verden da ikke længere!

Vores evne til at “cope” er fænomenal. Og det betyder, at nutiden accepterer og vænner vi os til. Det er trods alt dér, de fleste af os tilbringer det meste af vores tilværelse. Nutiden bliver “det normale”, mens alle farerne, udfordringerne og mulighederne ligger i fremtiden. Når fremtiden er usikker, bliver nutiden det også, hvorimod en fortid, der er overstået føles meget mere betryggende - også selvom den var lort.

Små ændringer i vores forestillinger om fremtiden kan betyde store ændringer i nuet. Da Danmark stod over for storkonflikten i 1998, var det en melding om noget, der ville gribe ind i en ellers tryg hverdag. Fremtiden blev usikker, og dermed blev nutiden det også, og det kan de fleste mennesker ikke holde ud. Man må gøre noget! Et eller andet! F.eks. hamstre gær. Konflikten blev kendt som ”gærkrisen”. Åbenbart var det afgørende for vores overlevelse, at vi kunne bage os igennem den.

Til sammenligning blev Østdanmark ramt af et omfattende strømsvigt den 23. september 2003. Jeg kan huske, at alle dørene på mit arbejde smækkede med et kæmpe brag, fordi de blev holdt åbne af elektriske magneter. Omkring 2.4 millioner mennesker mistede strømmen. Tog stod stille, og mennesker sad fast i elevatorer. Det var altså langt fra ”stort set ingenting”, der skete. Men strømsvigtet kom uden varsel, og dermed uden fjorten dages forudgående bekymring og hamstring. Spanien oplevede det samme sidste år. Over 55 mio mennesker blev berørt. Men de fleste lagde sig bare ud i solen. 

Forestil dig at få det at vide 14 dage i forvejen. “Strømmen går”. Så skal du nok se panikken brede sig. Der ville blive hamstret batterier, stearinlys, vanddunke, transistorradioer, walkie-talkier og andet nødvendigt overlevelsesudstyr for at en moderne husstand kan klare sig 1 dag. Noget af det ville have været ganske fornuftigt. Resten er mest for at få følelsen af at gøre noget. At have en eller anden form for kontrol.

Fremtiden føles mest farlig dér, hvor vi oplever den. I nutiden. Hele fidusen med at beskæftige sig professionelt og strategisk med fremtiden er, at forberede sig på alt vi kan forestille os - i god tid. Så nutiden bliver mere rummelig og tryg at leve i.

Interessen for horoskoper og spiritualitet kan blandt andet ses som et udtryk for behovet for at vide noget mere sikkert om morgendagen, så man kan føle sig bedre tilpas i nuet. Vi har altid haft orakler og profeter. I dag kalder vi dem i forretningslivet ”guruerne” - som regel folk, man ikke kan forstå, hvad siger, men det er nok, fordi det er klogt. 

Det er også derfor, der altid er kvaksalvere som kan sælge en illusion om tryghed, der ikke er smart at bygge sit liv op om. Det er ikke personerne i sig selv, der er noget særligt - det er massernes behov for at tro på noget, der sikrer dem en priviligeret plads i verden, når verden ændrer sig. 

Så hvad skal vi leve af i fremtiden? Skal vi tage udgangspunkt i det, vi kan i det normale, og vente på, at arbejdet kommer? Eller skal vi skabe fremtiden og jobmulighederne ud fra, hvad vi gerne vil, og ikke mindst hvad der vil være konkurrencedygtigt for Danmark?

Fremtiden er nemlig ikke bare noget, man forudser. Det er noget, vi alle kan være med til at skabe, ligesom et job ikke nødvendigvis er noget, man behøver at sidde og vente på at få. Arbejde kan også skabes. Og det bedste af det hele er, at her kan vi alle være med - fremtiden er trods alt dér, vi skal tilbringe resten af livet.

3 gode råd til at blive bedre til det: 

1. Dit humør er dit bedste forsvar mod fremtidsangst. Du må gerne have det godt, og du behøves ikke konsummere nyheder og budskaber, der totalt dræner dig for livsenergi. Vælg kilder, der giver dig håb og glæde og mere lyst på livet. 

2. Kom hjem. Hjem til dig selv, sådan åndeligt, men også hjem i dit eget habitat. En stor del af fremtiden vil fra nu af kun kun skabes lokalt. Og her er der brug for os allesammen. 

3. Skab noget. Dyrk en hobby, et talent, en nye egenskab, en have, et projekt. Dygtige mennesker går aldrig af mode, og dygtige mennesker søger altid andre dygtige menneskers selskab. Hvis du har rigtig meget fremtidsangst, kan det jo sådan set godt være fordi, du ved at du bliver den første vi laver kebab af, hvis apokalypsen rammer, fordi du reelt set ikke har færdigheder, der kan bruges. 

Vi skal til at have mere selvforsyning, medborgerskab, aktivisme og andelsvirksomhed. Bare kig ud i det eget nabolag og se, hvad der allerede er i gang. Den slags reel fremtidsværdi er meget bedre at tro på - og investere i - end en lottokupon på lørdag.