Familie-kodeord: Din nye bedste ven i en AI-tid fyldt med fup og fiduser
Forestil dig at farmor ringer og siger at du har været på zoom kald med hende og franarret hende en masse penge. Du så ud som dig selv. Du lød som dig selv. Din farmor kunne ikke se forskel. Og nu er hun blevet scammet og hun er sur på dig.
I 2025 er vi nået til et punkt, hvor kunstig intelligens kan generere stemmer, ansigter og videoer i realtid, som er næsten umulige at skelne fra virkeligheden. Dette åbner op for nye muligheder, men desværre også for nye former for svindel og manipulation.
Velkommen til en verden hvor vi ikke længere kan stole på, hvad vi hører – og snart heller ikke på, hvad vi ser.
Det lyder som starten på en Netflix-serie, men det er virkelighed, og det kommer hurtigere end vi tror. Så hvordan sikrer vi os, at vi virkelig snakker med dem, vi tror vi snakker med? - Familie-kodeord!
Hvad er et familie-kodeord?
Et familie-kodeord er en simpel, hemmelig kode, som kun du og dine nærmeste kender. Tænk på det som en privat adgangskode i samtaleform.
For eksempel: Farmor spørger: "Søde skat, hvis jeg siger Bruno, hvad siger du så?" Og du svarer: "Hvidkål!"
Så ved I begge, at alt er i orden. Ingen AI, ingen scammer, ingen panik.
Vi kan lære noget af historien
Under 2. verdenskrig brugte amerikanske soldater kodeord for hurtigt at identificere hinanden i mørket. En råbte: "Flash!" Og den anden svarede: "Lightning!" Enkelt, hurtigt, effektivt.
Det skal vi også have – både i familien, i vennegruppen, og på arbejdspladsen.
Gør det gak og sjovt, så længe i kan huske det sammen
Tandbørste? → Gulerod!
Sild i tomat? → Tirsdag!
Papegøje? → Fjollehat!
Køleskab? → Snebold!
Sutteklar banan? → Hoppeborg!
Skæve sokker? → Regnbue!
Græsk yoghurt? → Vinterbadning!
Kaffekop? → Isbjørn!
Ølkasse? → Havregrød!
Pingvin? → Morgenbrød!
Jo mere gakket, jo bedre – en AI kan godt lave kloge ting, men at gætte at "sutteklar banan" hænger sammen med "hoppeborg"? Ikke så let!
Nu er det din tur!
Hvilke sjove kodeord kan I finde på hjemme hos jer?
Skriv en kommentar, del jeres bedste (hemmelige-ish) kombinationer – og lad os få startet en kodeords-rutine, inden scammerne fanger os på sengen.