Fra forbruger til gen-forbruger – en nødvendig omstilling for fremtiden

Vi lever i en tid, hvor vores rolle som forbrugere er ved at forandre sig fundamentalt. Den klassiske identitet om, at vores primære opgave i samfundet er at forbruge, smide ud og købe nyt, hører ikke længere hjemme i den virkelighed, vi står overfor. Ressourcer er under pres, klimaet kalder på handling, og globale forsyningskæder bliver stadig mere ustabile. Derfor er det tid til, at vi ikke blot tænker bæredygtigt – men handler regenerativt.

Den gamle forbruger identitet har mange år på bagen og bygger på at manipulere med menneskers identiteten og behov. Her er et af de klassike citater om netop denne ænding.

We must shift America from a needs, to a desires culture, people must be trained to desire, to want new things even before the old had been entirely consumed. We must shape a new mentality in America. Man’s desires must overshadow his needs.

Paul Mazur of Lehman Brothers (in the Harvard Business Review, 1927)

Der kan diskuteres frem og tilbage om denne udvikling, men tidens trends og behov dengang passede fint til forbrugerisme. Vi står nu med nogle helt andre behov og masser af nye trends, der kalder på noget andet.

Så vi kunne ændre citatet til dette

"We must shift from a culture of desire to one of stewardship. People must be inspired to care, to restore, and to extend the life of what already exists. We must shape a new planetary mentality. Humanity’s responsibility must overshadow its consumption."

Henrik Good Hovgaard ikke fra Lehman Brothers, men på vegne af fremtiden

Forvent flere vil skifte fra forbruger til gen-forbruger

Et nøglebegreb i denne omstilling er “Right to Repair” – retten til at kunne reparere de produkter, vi ejer, frem for at være tvunget til at smide dem ud og købe nyt. Det handler ikke kun om skruetrækkere og reservedelspolitik – det handler om identitet. Om at se sig selv som gen-forbruger, ikke bare forbruger.

Så er du producent, så tænk allerede nu på hvordan du kan være med til at gøre dine produkter nemmere at reparere, forbedre, hacke, genanvende mfl. Bare kig på Køkkenproducenten Somer, der har bygget et tilpasningsdygtigt system af skabe designet til at udvikle sig sammen med deres ejere.

Hvorfor er "Right to Repair" så vigtigt?

I takt med at produkterne bliver mere komplekse – og ofte lukket inde i proprietære designs – bliver det sværere for både private og professionelle at udføre reparationer. Det skaber afhængighed, affald og et økonomisk pres. Men i en verden præget af handelskrige, stigende råvarepriser og klimaforandringer, er dette ikke længere holdbart.

Retten til reparation handler derfor også om modstandsdygtighed. Hvis vi som samfund – og som kontinent – vil stå stærkere, skal vi kunne forlænge levetiden af de produkter, vi har. Det kræver, at producenterne gentænker deres design og gør deres produkter reparerbare, modulære og gennemsigtige.

Fra forbrugeridentitet til planetær identitet

Men det stopper ikke ved produkter. Vi må også ændre vores identitet. Fra forbruger til “caretaker” – én der tager vare på ting, på planeten, og på relationer. Det kræver nye færdigheder, nye værdier og et nyt fællesskab.

Her kommer ungdommen ind i billedet. Forestil dig et europæisk ungdomskorps, hvor unge lærer at reparere, genbruge, genopfinde og handle i fællesskab. Hvor de opbygger planetær bevidsthed og praktiske evner, der styrker både samfundet og deres egen fremtid.

De lærer ikke bare at skrue og lappe – de lærer at tage ansvar. At forstå materialestrømme. At designe med livet for øje. At blive en ny slags borger, der ser sig selv som en del af en større helhed.

Hvad kræver det?

Politikere skal sikre retten til reparation gennem lovgivning og incitamenter.

Producenter skal designe produkter, der kan skilles ad, opdateres og repareres.

Uddannelsesinstitutioner skal undervise i reparation, ressourceforståelse og regenerativt design.

Unge skal have mulighed for at træne færdigheder og udvikle en ny identitet som planetære aktører.

Det handler ikke længere kun om miljø – det handler om strategisk fremtidssikring.

Vi har ikke brug for flere passive forbrugere. Vi har brug for en generation af gen-forbrugere, der kan reparere, forestille sig nyt og skabe et samfund, der ikke bare overlever – men trives.

Jeg ser frem til at høre dine perspektiver og ideer til forbedring:-)