Survival of the friendliest

Der er mange, der er bange for fremtiden lige nu. 

For hvad en gammel mand, der har al for meget magt, og som spås at have 2-4 måneder tilbage at leve i, finder på næste gang.

Det er en absurd verden, vi skal forsøge at finde rundt i. Jeg forstår godt, hvis du både er forvirret, ked af det, føler afmagt og lede ved menneskeheden. 

Men der er håb.

Jeg har i et par år fulgt en hospice-sygeplejerske på insta, som fortæller meget åbent ærligtkærligt og hudløst om, hvad der sker, når folk stiller træskoene.

Hvordan man bedst forbereder sig på døden, og hvad man skal forvente af en krop, der er ved at sige farvel.

Noget af det der gjorde størst indtryk på mig, var da hun beskrev, hvad der sker med en "malignant narcisist", der tæller sine sidste minutter.

Familien, som har lidt under vedkommendes terror-regime, og især børnene der har kæmpet hele deres liv med en led, ondskabsfuld og egoistisk mor eller far, håber så meget på, at nu .. nu skal der sluttes fred.

De håber, håber at kærligheden vil vinde til sidst, at der vil blive bedt om tilgivelse og at vedkommende indser hvor frygtelige, de har været.

Men nej, siger hospice-sygeplejersken.

Det sker aldrig.

Der er ingen lykkelig afslutning.

Tværtimod bliver det værre.

Mere gift, mere lede, mere spydighed.

Det er typen, der ikke evner at forløse sin egen smerte, og den eneste måde, dette elendige speciment kan finde glæde, er når andre har det endnu værre.

Alt tyder på, at vi kan forvente det samme af Trump. Han har selv sagt, at han tror, han er ved at dø.

Det bliver værre.

Farligere.

Mere absurd.

Og mere konfrontatorisk.

Med en ung kvinde henrettet på åben gade, mangler amerikanerne sådan set heller ikke flere undskyldninger for ikke at gå i flæsket på hinanden.

Så med andre ord .. "Brace yourself", som Mrs Doubtfire formulerede det, når hun skulle i seng med Mr. Doubtfire.

Fremtidsudsigten lyder: de næste måneder bliver endnu mere vanvittige og chokerende. Den gamle verdensorden går ned i flammer, som en kønssygdom fra en alt for dekadent fortid.

Forvent hverken tilgivelse eller forløsning.

Uanset hvad der sker, kommer vi ikke "tilbage på sporet".

Og det skal vi heller ikke.

For som de sorte i USA siger: Det eneste, der er nyt er, at det går ud over de hvide.

Grådigheden har altid eksisteret - nu er den bare out in the open.

Alle krige er ressourcekrige, hvor man grabber andres rigdom by the pussy, fordi ens eget system ikke længere er bæredygtigt.

Vi har spillet på easy mode i 30-40 år.

Og nu er et helt nyt game i gang.

Vi er dem, der har fået controlleren i hånden. Ikke fordi vi bad om det, men fordi der ikke er andre.

Det bliver rodet.

Det kommer til at gøre ondt.

Men der er også noget fedt i at flyve i en verden uden autopilot.

Der er håb. 

For modgang bygger karakter. 

Jeg tror, vi om 10 år vil sige - what a ride!

Fordi vi kom igennem det sammen. Vi var villige til at ofre noget komfort og sikkerhed i nuet, for at sikre fremtidens nye, frie og forpligtende fællesskaber.

De venligste overlever

Henrik og jeg tror på, at vi vil se en lang periode nu, hvor det gamle "survival of the greediest" kæmper med det nye "survival of the friendliest".

Det bliver faktisk vores tema for hele 2026 - så har du forslag til emner, spørgsmål. erfaringer og en vilje til at prøve nye venlige ting af i kampen for en bedre verden - så bliv hængende på kanalen! 

Vi starter med visionsplaner på mandag - du kan være med som Futurist PRO medlem, eller købe det som stand alone og gennemføre, når det passer dig.

Der er altid håb!

Du skal bare vælge at se det .. i dig selv. Og i andre.