Værdien af at være 2

Engang var der to ølkuske i hver ølbil. Så sparede man den ene væk. Og hvad tror du, der skete?

Det var en gammel Carlsberg-mand, der fortalte mig historien:

I gamle dage, da man kørte øl ud med heste, var man altid 2. Da man skiftede til motorvogne, fortsatte makkerskabet. Selvfølgeligt. For når du skal bakke rundt om hjørner i brostensbelagte baggårde, aflevere hurtigt, holde øje med trafikken, og samtidig møde kunder med overskud, så er det en kæmpe hjælp at have én ved sin side.

En, der ser det, du ikke ser.

En, der afleverer fragten, mens du parkerer et bedre sted.

En at sludre med.

En, der trækker læsset sammen med dig - bogstaveligt talt.

I 90erne kom unge konsulent-fløse til, der skulle procesoptimere og omkostningseffektivisere, og dobbelt-kuskning var et nemt offer.

Det så godt ud i Excel.

Men i virkeligheden fik man:

• Flere buler og skrammer på biler og bygninger

• Mere stress

• Mindre arbejdsglæde

• Flere klager fra kunder og borgere

Værdien af mellemmenneskelig relation og godt buddy-samarbejde kan sammenlignes med en ukrudtsdug.

Vi kan ikke se den. Den løser opgaven for os uden at gøre opmærksom på sig selv. Den holder alt det, vi ikke ønsker, nede.

En ukrudtsdug, der løser sin opgave, ser på overfladen ud til at skabe 0 værdi - og derfor er den nem at spare væk.

Men konsekvenserne mærkes af dem, der står med ansvaret.

Dem der skal løbe hurtigere, fordi de også skal lave "lugearbejde".

Det er medarbejderne, der mister overskuddet, glæden og gnisten.

Det er dem, der skal kompensere for “optimeringen”.

Og de formår ikke engang at forklare fænomenet "organisatorisk ukrudtsdug" til ledelsen, for den har jo ingen påviselig værdi …

Min forudsigelse?

Arbejdspladser, der vælger effektivitet frem for menneskelig mening, vil miste dyrebar innovationskraft og uerstatteligt medansvar - især når AI kommer ind i regnskabet.

Alle studier peger os i samme retning: Effektivisering med AI gør os dummere.

AI brugt til metakognitive processer og optimeret menneskeligt samarbejde gør os smartere, skaber mere værdi - og så er det altså også både sjovere og mere motiverende. 

Forestil dig en fremtid, hvor “dobbelt-kuskning” er standarden. Hvor vi tager for givet “at selvfølgeligt dykker vi ikke uden en buddy, og "selvfølgeligt kan vi ikke performe optimalt uden et makkerskab”.

I den fremtid er der altid:  

• To lærere og pædagoger i klasseværelset 

• Delt ledelse: et lederteam som en “mor og en far”

• En kultur, hvor man altid lige tager en buddy-snak, før man går i gang med dagens opgaver

• Altid en at spare med som det naturligste i hele verden

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ det, men dem, der har prøvet det, ved hvordan det føles.

Vi er bare bedre sammen.

Og vi bliver kun fattigere af at sidde alene bag ved rattet - selvom vi kommer hurtigere frem.