Det gode problem - lederens bedste trick til at lave visioner

De fleste ledere kæmper ikke med at have visioner. De kæmper med at gøre dem levende. Det er let at have et billede af, hvor man gerne vil hen, men svært at få andre med hvis visionen ikke er forankret i noget, folk kan mærke. Her kommer det gode problem ind i billedet.

Det gode problem er ikke bare et problem. Det er et problem, der:

• Vækker genklang.

• Skaber retning.

• Gør det tydeligt, hvorfor vi skal bevæge os og hvorhen.

• Sigter efter at skabe noget bedre og ikke bare lave mere.

Hvad er et “godt problem” – og hvad er det ikke?

Et godt problem er ikke bare en udfordring, vi står overfor.

Det er en meningsfuld udfordring, der:

• Rummer en reel konflikt mellem det gamle, der skal slutte og det nye der kalder.

• Er svær nok til at kræve nytænkning, men mulig nok til at engagere os.

• Kombinerer fortidens læring, nutidens ansvar og fremtidens potentiale.

Et dårligt problem, derimod, er:

• Et problem, der leder os tilbage i tiden, snarere end fremad.

• Et problem bygget på forkerte præmisser, blame-games eller falske modsætninger.

Så er der selvfølgelig bare problemer, der hverken er gode eller dårlige. Her går vi ofte direkte i løsningsmode.

Med gode problemer er det ok ikke at kunne gå i løsningsmode med det samme. Gode problemer er defineret ved at de er svære. At vi ikke kan se løsningerne lige med det samme. Bare tænk på CO2 forurening i atmosfæren. Der findes teknologier der kan trække CO2 ud atmosfæren i dag, men der sker ikke nok. Hvorfor? Fordi dette er "et godt problem". Løser vi det, så skaber vi noget fantastisk for hele vores planet, men det er kompliceret og svær opgave.

USA forsøger lige nu at løse et dårligt problem. Hele MAGA bevægelsen er kendetegnet ved at ønske mere til nogle få, finde syndebukke og skabe et styre fra fortiden, som vi har set fejle igen og igen. De dårlige problemer er ofte kendetegnet ved at give mennesker alt for nemme løsninger, som bygger på gamle drømme. “Vi skal tilbage til de gode gamle dage, så bliver alt godt igen”. De visioner som bliver skabt ud fra dette grundlag bliver vi nødt til at væbne os imod og lære at modstå.

Vi har brug for ledere der kan være med til at skabe konstruktive visioner for fremtiden. Visioner som bygger bro til en fremtid der er villig til at give slip på gammel software og traditioner der ikke giver mening længere. Det er her de gode problemer kommer ind som et step 1. Tænk over nogle af de udfordringer, som vi står med lige nu og hvad der ville ske hvis vi løste dem og de gjorde verden bedre for alle. Noget der leder os ind i en ny fremtid.

Det gode problem i praksis

Et godt problem skaber bevægelse, fordi det gør følgende:

1. Det er meningsfuldt Det hænger sammen med virkelige værdier, behov eller drømme. Eksempel: “Hvordan reducerer vi madspild som en forretning?”

2. Det er udfordrende, men løsbart Det kræver kreativitet, samarbejde og vedholdenhed. Eksempel: “Hvordan indfører vi AI i skolerne – uden at ofre livsduelighed og kritisk tænkning?”

3. Det åbner nye perspektiver Det tvinger os til at se problemstillinger fra flere vinkler. Eksempel: “Hvordan skaber vi et mediesystem, der beskytter mod desinformation – uden at gå på kompromis med ytringsfrihed?”

4. Det skaber engagement Det gør, at folk vil være med – fordi det føles vigtigt. Eksempel: “Hvordan skaber vi globale organiserede grupper der kan kræve politisk handling?”

Vision uden gode problemer er bare pynt

Hvis du vil have mennesker med, må du give dem noget at bevæge sig fra, ikke kun noget at løbe mod. Det gode problem er friktionen, der skaber gnisten. Det er drivkraften, der gør en vision nødvendig, ikke bare pæn.

Så næste gang du vil inspirere, innovere eller skabe følgeskab, så start med dette spørgsmål: Hvad er det gode problem, vi skal løse sammen?

Har du mod på selv at blive skarp på at arbejde med fremtiden?
Så tjek vores Futurist Pro medlemskab her