Lær at se mulighederne bag gamle privilegier
Priviligerer er så indgroede i vores liv, at vi ikke bemærker dem. Men hvad sker der, når de begynder at forsvinde?
Er du en del af det gamle vinderhold, er det naturligt at opleve det som et tab.
Det føles som om andre kommer og stjæler dine rettigheder.
Som Anders Matthesen engang sagde: privilegier er som slik. Vi kan godt dele, men det er mig, der holder posen.
Det er et tegn på store skift i tiden, når privilegieposen enten:
1. Bliver givet videre → kvinder får stemmeret, minoriteter får rettigheder
2. Mister værdi → dine kompetencer, din status eller din måde at arbejde på … er pludselig ikke efterspurgt længere.
Og så står man dér. Med pludderbuks og pudderparyk.
Og hvad gør man så?
Insisterer på, at de andre er idioterne, at verden skal indrette sig efter mig og man er et offer? Som hele manosfæren, der ikke kan rumme, at kvinderne kan tjene deres egne penge, eller mediehusene der ikke synes at bloggere er rigtige journalister?
Eller siger man “nådada .. hvad er det, jeg er ved at misse”?
Når tiderne skifter udjævnes spillebanen og det oplever de gamle succesfulde identiteter som enormt irriterende og farligt. Især hvis deres privilgerier er kommet for nemt, og de ikke har oplevet sund, robusthedsfremkaldende modstand.
Fordi de fleste af os ikke er klar over vores egne privilegier, før vi mister dem, resulterer det ofte i brok, klynk, vrede og modstand mod “det nye”.
Men det er en god ting. For så ved vi, at vi er på rette vej.
Det er en gave, at finde din egen privilegieblindhed!
For først der kan vi øve os i at give slip og se nye muligheder.
Vi kan meget bedre acceptere fremtidens vilkår og trylle stort set alt, der er træls, drænende modgang om til en gave.
Det er her scenarier er din nye bedste ven.
Scenarier låser op for vores automatiske forsvarsreaktioner (“død ved kølle over alle woke-tosser!”) og åbner for forestillingsevnen til at se fremtiden (“ups, jeg er ved at grave min egen grav”).
Så lyt med og bliv klogere på:
• Hvidmands-privilegier og nye manderoller
• USA som den store beskytter, der bruger deres privilgie til at være den store bølle, hvorved de åbner scenariet til et Europa, der træder i karakter.
• Om kvinder faktisk er bedre til sport end mænd
• Hvorfor du skal se filmen Gladiator, hvis du vil give dig selv et ordentlig los i røven (eller ende som underholdning for oligarkerne).
Og selvfølgeligt får du opskriften på at opdage dine egne privilegier.
Hint: Hvad er det, du aldrig har skullet kæmpe for, som andre tydeligvis skal knokle for?
Du skal ikke have dårlig samvittighed.
Du skal i stedet være taknemmlig for de gaver, du har!
Og blive mere bevidst og oplyst om, hvordan du bruger din position i relation til andre.
Mindre entitlement - mere enlightenment.
Har du mod på selv at blive skarp på at designe scenarier og se nye muligheder?
Så tjek vores Futurist Pro medlemskab hvor vi træner futurist egenskaber, så du kan omsætte fremtiden til nye ideer, løsninger og strategier i din egen verden.