Visioner - the good, the bad and the ugly
Vi står i hulen. I Frankrig. Overfor de berømte håndaftryk i Grotte de Pech Merle. Fortidens selfies.
Tusindvis af år gamle hænder, presset mod klippen, pustet omkring med pigment 🖐🖐🖐.
Vi ved præcis, hvad du har lyst til. Din frække rebel. Du har lyst til at lægge din hånd ovenpå én af deres.
Og stå der i grotten og mærke forbindelsen. Stå i deres sted. Og tænke .. hvem var de mon, hvad drømte de om, hvordan var deres liv?
Kan du mærke det? Det er din forestillingsevne. Og hvis du også kan få lidt kuldegys og hjertebanken, så er det dit empatiske sanseapparat, der er gået i gang.
Lige der og lige nu har du fat i de 2 absolut mest vigtige ledelsesredskaber, og samtidigt de 2 menneskelige mekanismer, der er blevet udnyttet og misbrugt mest - siden tidernes morgen.
Nemlig det, der skal til for at skabe en vision.
“En vision” er det vigtigste, mest kraftfulde og mest misbrugte værktøj en leder har.
For hvad sker der i hjernen, når vi møder en stærk vision?
1. Dopamin – Fremtidsdrivkraften
Visioner aktiverer dopaminsystemet. Dopamin udløses, når vi ser mulighed for belønning – ikke bare når vi opnår noget, men når vi forestiller os det. Derfor kan visioner være vanedannende: de giver os en smagsprøve på en mulig fremtid, og det føles godt.
Men bemærk: Det er ikke virkeligheden, men vores billede af en mulig fremtid, der styrer os.
2. Default Mode Network (DMN) – Forestilling og storytelling
Når vi drømmer, dagdrømmer eller forestiller os fremtiden, aktiveres Default Mode Network.
Visioner og metaforer får os til at se os selv i en historie. Jo mere billedlig og emotionel en vision er, jo mere engageres DMN – og dermed vores personlige identitet og narrativ.
Med andre ord: “Hvis jeg kan se mig selv i den her vision, vil jeg kæmpe for den.”
3. Spejlneuroner og tilhørsforhold
Visioner aktiverer sociale netværk i hjernen: Vi spejler os i andre, føler fællesskab og tilhør. En god vision skaber en gruppeidentitet: “Os, der bygger det nye samfund” og sætter samtidig “de andre” udenfor. Det giver klarhed og tryghed i en kompleks verden.
Det er derfor stærke, polariserende ledere som Hitler og Trump virker så forførende
Det handler ikke nødvendigvis om sandhed – men om hjernens længsel efter mening, sammenhæng og kontrol.
1. De lover sikkerhed i en usikker verden
I tider med kaos og forandring søger hjernen mønstre og narrativer.
Hitler tilbød en forklaring på Tysklands krise – med en klar “fjende” og en glorificeret fortid.
Trump gør det samme med slogans som “Make America Great Again” – der aktiverer nostalgi og identitet.
En vision, der lover kontrol og genoprettelse, føles tryg – også selvom den er aggressiv.
2. De bruger stærke emotionelle triggers
Frygt, vrede og grådighed er hurtige følelser, der overhaler fornuft.
Ved at bruge fjendebilleder, national stolthed og trusler, holder de folks hjerner i amygdala-mode. Vi flytter visionært ned i kælderen i det mest primitive, grådige og aggresive overlevelsessystem, når vi tror, der ikke er nok til alle.
Jo mere aktiveret amygdala er, jo mindre kritisk tænkning – og jo mere følger vi “den stærke leder”.
3. De fortæller en simpel historie
Hjernen elsker enkelhed: helte, skurke og løsning.
“Vi er de gode – de andre ødelægger alt - men jeg kan redde jer.” Det virker. Og det er den samme struktur som lever i eventyr og myter.
Men en dag vil vores efterkommere stå foran vores tids hulemalerier.
De visioner vi skrev på væggene i mødelokaler og regneark.
Og så vil de spørge: “Hvem var I? Hvad kæmpede I for? Hvem fik lov til at være med?”
Det er derfor vi siger det nu – uden filter og uden PowerPoint:
Vision er det vigtigste, mest kraftfulde og mest oversete værktøj du har.
Men du skal bruge det rigtigt.
Her er den moderne visionstest:
Samler din vision – eller splitter den?
Hvis du stadig snakker om at “slå konkurrenterne” og “øge markedsandel for at tilfredsstille investorer”, så måske du skal tage en tur i hulen.Omfordeler din vision ressourcer – eller er det bare fluff og hype?
Er det en vision, der giver flere mennesker adgang til viden, frihed og muligheder? Eller er det endnu en omgang “vækst for vækstens skyld”?
Løfter din vision de svage? Eller gemmer den sig bag KPI’er og maskeret grådighed?
Et velfærdssamfund måles ikke på tal, men på om dem med færrest ressourcer også føler sig inviteret med.
Kort svar: Nej
Der er altid en form for forestilling i spil: Om det er bevidst eller ej, har alle mennesker og organisationer en idé om, hvor de er på vej hen. Hvis du ikke selv formulerer visionen, bliver du bare trukket med af andres – chefen, markedet, kulturen, frygten, mediealgoritmerne.
Så formuler din vision som din styrende kraft – så din forestilling om fremtiden bliver en du selv har magten over.
Har du mod på selv at blive skarp på at arbejde med fremtiden?
Så tjek vores Futurist Pro medlemskab her